UGEAVISEN.COM

Et kæmpe udvalg i økologiske varer - Biotorvet.dk

ForsideGRÆNSEHANDELHOROSKOPERARTIKLERFORLYSTELSERSUND & RASKMAD MED MERE
 

Absalons Hemmelighed
Udstilling på Nationalmuseet fra 1. december til 31. januar

1. december slår Nationalmuseet dørene op for en usædvanlig juleudstilling. Kostumer og rekvisitter, der emmer af mystik og spænding, fra DRs juleeventyr ”Absalons Hemmelighed”, får modspil af over 800 år gamle drabelige økser, skattefund og Absalons egen guldring. Hvad er rigtigt og hvad er opdigtet?
- Tag børnene med på juleudstilling og lad fantasien få frit løb.

Hovedperson i både juleeventyr og udstilling
”Macho-bispen” Absalon, som ofte kaldes Københavns grundlægger, er én af hovedpersonerne i årets familiejuleeventyr i 24 dele på DR med titlen ”Absalons Hemmelighed”.
 
I hele december og januar måned viser Nationalmuseet udstillingen "Absalons Hemmelighed", som både rummer kostumer, kulisser og rekvisitter fra juleeventyret, men først og fremmest viser ”den ægte vare”: 24 fascinerende ting fra middelalderen, bl.a. Absalons guldring og bispestav af elfenben, økser fra slaget på Grathe Hede og ikke mindst et samtidigt skattefund samt en side fra Saxo originalmanuskript til sin danmarkskrønike. Og det er naturligvis gratis at komme ind og opleve udstillingen.
 
Bisp og hærfører
Absalon (1128-1201) afveg i høj grad fra det traditionelle billede af en blid kirkens mand - han var både handlekraftig og maskulin og var hærfører for korstogene i Østersøområdet, når kristendommen skulle udbredes. Så der bliver også noget for drengene, som kan blive klogere på middelalderens våben og kampteknik.

En række aktiviteter for børn supplerer udstillingen: Der vil være skriveværksted, hvor børn kan lære at skrive som i middelalderen og forskellige engleaktiviteter. (Se oversigt nedenfor).

Få ny viden hver dag i december på www.natmus.dk/absalon
I hele december måned vil man kunne følge Nationalmuseets e-julekalender på adressen www.natmus.dk/absalon, hvor man kan blive klogere på både arkæologi og middelalder. Sitet er et samarbejde mellem Københavns Bymuseum og Nationalmuseet.

På Nationalmuseets store juleside www.natmus.dk/jul vil man i øvrigt kunne få meget mere at vide om julens historie.

 

Absalons bispestav af elfenben fra Sorø kloster ca. 1200 (Foto: Nationalmuseet)

Akvamanile udformet som en ridder til hest fra Absalons tid (Foto: Nationalmuseet)

Ringen blev fundet på Absalons højre hånd og er hans bispering (Foto: Nationalmuseet)







hspace=0

hspace=0




Leveret af SetWeb

Ugeavisen • Skovvej 10 • 6520 Toftlund
Tlf. +45 74 83 22 42 • Fax +45 70 14 17 21 E-mail: