UGEAVISEN.COM

Et kæmpe udvalg i økologiske varer - Biotorvet.dk

ForsideGRÆNSEHANDELHOROSKOPERARTIKLERFORLYSTELSERSUND & RASKMAD MED MERE

Almindelig guldøje – lille insekt med stor appetit
Af Ragna Christensen, ConDidact


Fotograf: Ole Fogh Nielsen, ConDidact

Insektet med det sjove navn almindelig guldøje er en spinkel netvinge med store guldglinsende øjne. Som navnet antyder, er det den mest almindelige af de 15 arter af guldøjer, der findes herhjemme. Hovedet og kroppen er grøn, og antennerne lange og tynde. Vingerne er klare og gennemsigtige, med mange grønne ribber. 

Almindelig guldøje kan findes til sent på efteråret, og først når det bliver rigtig koldt, søger den ind for at overvintre. Så kan man finde den på kølige lofter og udhuse. Men man skal ikke kigge efter et lille grønt insekt – om efteråret skifter den nemlig farve fra grøn til rødbrun. Når foråret kommer, skifter den atter til sit grønne ”sommertøj”. Almindelig guldøje er normalt på vingerne fra marts til oktober. Men man kan godt være heldig at se den i vintermånederne, når det er lunt i vejret. Når det igen bliver koldt, flyver den tilbage til sit vinterhi.

Almindelig guldøje flyver mest om natten. Ligesom natsommerfugle tiltrækkes den af lys, og man kan derfor ofte se den ved gadelys eller ved oplyste vinduer. Hvis man vil finde almindelig guldøje eller andre af vore guldøjer, kan man prøve at banke dyrene ned af træer og buske. Det giver som regel et godt resultat.

Både den voksne almindelige guldøje og dens larve regnes for meget nyttige dyr, da de æder store mængder af skadelige insekter – ikke mindst bladlus og skjoldlus. Mange steder bruger man ligefrem guldøjer til biologisk bekæmpelse af skadedyr. Blandt andet kan man på Internettet købe guldøjeæg, som man kan placere i sit drivhus eller i sin have!
Læs om almindelig guldøje på danske-dyr.dk







hspace=0

hspace=0




Leveret af SetWeb

Ugeavisen • Skovvej 10 • 6520 Toftlund
Tlf. +45 74 83 22 42 • Fax +45 70 14 17 21 E-mail: