UGEAVISEN.COM

Et kæmpe udvalg i økologiske varer - Biotorvet.dk

ForsideGRÆNSEHANDELHOROSKOPERARTIKLERFORLYSTELSERSUND & RASKMAD MED MERE

Design & Brugskunst klar til at lyse op i mørket

Når Design & Brugskunstmessen til januar åbner i Bella Center, bliver det med en række nyskabende tiltag, der giver både stemning og hyg-ge i den mørke tid. Sommerens tendenser, forårskonkurrence, lyskunst i forhallen og kunsthåndværk skal lokke de besøgende til fra nær og fjern

Et levende forum for indkøb, oplevelse og inspiration vil de første dage i januar tage form i Bella Center. De højloftede og populære C-haller vil time for time udvikle sig til et sandt univers for brugskunst og design, og somme-rens tendenser pakkes ud af de brune flyttekasser og springer i øjnene ved en hurtig rundtur.

Men allerede når udstillerne og indkøberne træder ind i Bella Center den 6.-8. januar 2007, vil der møde dem et smukt syn i vintermørket, hvor den store forhal vil være illumineret på helt speciel vis. I samarbejde med Christine Løgstrup fra firmaet af samme navn vil det marmorbelagte indgangsparti ved Indgang Vest under Design & Brugskunst være flot udsmykket med design-lamper fra firmaet Bsweden.

Lamperne sælges og udstilles over hele Europa. Mange af dem har fået prestigefyldte priser blandt andet som "Utmärkt Svensk Design", "The British Furniture Industry Award", ligesom produkterne har været blandt finalisterne i Euroluce i både Milano og Frankfurt. Sir Terence Conran er stor tilhænger af produkterne, som han bruger i indretning af flere af sine hotelprojekter.

Kunsthåndværkerne på plads
Når Design & Brugskunstmessen igen til januar giver fagfolket mulighed for at snuse til alt, hvad der rører sig inden for boligtrends, er der på ny sat plads af til kunsthåndværkerne. De kreative ildsjæle får et helt område at boltre sig på.

- Kunsthåndværkerne fra Danske Kunsthåndværkere har i den grad brug for et udstillingsvindue - et synligt sted, hvor der er mulighed for at vise de ting frem, der normalt ser dagens lys rundt om på de små værksteder, siger ud-stillingschef Hans Noer og forklarer, at unikadesignene vises frem på en ny og spændende måde i et stemningsfyldt loungeområde i C3.

Et andet andet sted i hallerne vil forårsfornemmelserne spire og bringe en ordentlig portion kreativitet og varme ind på en sikkert kold messedag i janu-ar. Mange af de både nye og velkendte udstillere har sagt ja til at deltage i konkurrencen ”Forår i det grønne” – på et stykke græs skal de konkurrere om, hvem der kan præsentere deres kollektioner på mest indbydende vis.

 







hspace=0

hspace=0




Leveret af SetWeb

Ugeavisen • Skovvej 10 • 6520 Toftlund
Tlf. +45 74 83 22 42 • Fax +45 70 14 17 21 E-mail: