UGEAVISEN.COM

Et kæmpe udvalg i økologiske varer - Biotorvet.dk

ForsideGRÆNSEHANDELHOROSKOPERARTIKLERFORLYSTELSERSUND & RASKMAD MED MERE

MED LOV SKAL LAND BYGGES - men man behøver jo ikke at overdrive, mener rigspolitichefen åbenbart.

Det er med forbavselse og - til min egen undren - noget der ligner sorg jeg konstaterer, at der endnu ikke er taget skridt til at straffe rigspolitichefen, der i maj måned i sin tjenestebil kørte med hastigheder på op mod 170-180 km/t på motorvejen i nærheden af Ringsted med kurs mod København. Overtrædelserne blev filmet af en passager i en bil, der fulgte efter rigspolitichefens tjenestebil, som blev ført af hans chauffør. Filmen blev afleveret til Ekstrabladet, som anmeldte sagen.

Den mand, der kørte den forfølgende bil, har nu fået en bøde på 500 kroner - for at køre for hurtigt(!!) - men hverken rigspolitichefen eller hans chauffør har fået bøde. Sagen er ikke helt oplyst endnu, siger Ringsteds politimester, og både han og statsadvokaten afviser filmen som bevismateriale, idet det er en kopi, der kan være forfalsket. - Dette faktum har dog ikke hindret dem i at give bøde til anmelderen for at køre for hurtigt, og han kørte jo så altså BAGEFTER rigspolitichefens bil.

Det er dybt skræmmende, at konstatere den ophøjede arrogance, hvormed landets øverste politichef ignorerer det faktum, at netop han, med den stilling han beklæder, er pligtig til at overholde landets love.

Det er yderst betænkeligt, at en så anløben moral skal være førende indenfor politiets rækker.

Min følelse af sorg stammer fra, at det desværre oser langt væk af, at sagen skal dysses ned. Tænk, at Danmark er på vej derned. Hvem sagde bananrepublik???







hspace=0

hspace=0




Leveret af SetWeb

Ugeavisen • Skovvej 10 • 6520 Toftlund
Tlf. +45 74 83 22 42 • Fax +45 70 14 17 21 E-mail: