UGEAVISEN.COM

Et kæmpe udvalg i økologiske varer - Biotorvet.dk

ForsideGRÆNSEHANDELHOROSKOPERARTIKLERFORLYSTELSERSUND & RASKMAD MED MERE
 

Vækst i Norden højere end i Euro-området 
 
De nordiske finansministre kunne på deres møde mandag 30. oktober i København glæde sig over, at de nordiske lande samlet set fastholder den stærke vækst, der har præget de seneste år. 

I denne forbindelse drøftede ministrene de udfordringer landene står overfor på arbejdsmarkedet, herunder mangel på arbejdskraft i en del sektorer. De nordiske ministre bød EU-kommissionens forslag om forhøjet minimumskat på alkohol velkommen. Forslaget ligger på linje med den tidligere alkoholpolitiske overenskomst mellem ministrene.

Nordens samlede bruttonationalprodukt ventes at øge med 3,4 procent i år og 3,0 procent i 2007. Det er både højere end tidligere forudsigelser og højere end væksten i Euro-området, der forventes at blive 2,1 procent i år og 1,8 procent i 2007.

Siden 2004 er arbejdsløsheden faldet i alle de nordiske lande og der forventes yderligere nedgang både i år og næste år.  Flere sektorer især i Danmark, Norge og Island oplever nu problemer med at skaffe kvalificeret arbejdskraft. Samtidigt oplever fx Sverige høj arbejdsløshed, og at store grupper af befolkningen står uden for arbejdsmarkedet. Finland oplever problemer med strukturel arbejdsløshed. De vigtigste udfordringer i fremtiden er en forbedret erhvervsdeltagelse blandt svage grupper på arbejdsmarkedet, en øget erhvervsdeltagelse blandt ældre, at gøre det muligt at øge indvandringen af kvalificeret arbejdskraft og at øge integrationen af allerede indvandrede. I den forbindelse besluttede MR-Finans i juni 2006 - med baggrund i den stærke stigning i beskæftigelsen - at indlede et studie om, hvordan bevægeligheden på det nordiske arbejdsmarked kan bidrage til en langsigtet og holdbar høj beskæftigelse og vækst i Norden. Studiet planlægges at skulle viderebehandles på MR-Finans under efteråret 2007.

Finansministrene drøftede aktuelle EU/EØS- spørgsmål.  De nordiske finansministre har tidligere fremhævet at minimumskatten på alkohol indenfor EU bør forhøjes. De nordiske ministres bød derfor EU-kommissionens forslag om forhøjet minimumskat på alkohol velkommen.  Det er meget positivt, at man fra finsk side prioriterer alkoholskatte spørgsmålet under det nuværende EU-formandskab. De nordiske finansministre ser gerne, at spørgsmålet om yderligere forhøjelser af minimumsskatterne på alkoholområdet diskuteres videre.

EU-kommissionens forslag til et nyt direktiv om betalingstjenester blev også diskuteret. Flere af de nordiske lande har udtrykt bekymring over at kommissionens forslag indebærer krav til national lovgivning som i forhold til dagens lovgivning vil medføre en svækkelse af forbrugernes værn ved misbrug af betalingstjenester. Finansministrene var enige om, at det er vigtigt, at forbrugernes interesser bliver tilstrækkelig varetaget gennem det nye betalingstjenestedirektiv, og de vil stræbe efter at dette opnås.







hspace=0

hspace=0




Leveret af SetWeb

Ugeavisen • Skovvej 10 • 6520 Toftlund
Tlf. +45 74 83 22 42 • Fax +45 70 14 17 21 E-mail: